søndag den 28. oktober 2012

En dejlig søndag

Alteret gøres klart i spisesalen


Nixon var prædikant og Praxed ledte gudstjenesten

Her på Kara Seco er det sådan at de studerende selv står for søndagsgudstjenesten. Først holder de en katolsk gudstjeneste og derefter overtager lutheranerne spisesalen og dermed dagens kirkerum. Idag stod Praxed Peter (lærer og præstekone) sammen med Nixon fra form 3 for gudstjenesten. Koret var fuldtalligt og sang som sædvanligt pragtfuldt.
Om eftermiddagen gik vi turen op på bjerget for at tilse byggeriet af ”Karuco” – det går rigtig fint fremad. Praxed drømmer allerede om at tage sin bachelor grad på universitetet. Hun mangler dog lige et sponsorship.




lørdag den 27. oktober 2012

Miniferie ved Victoria søen

Det er altså en lille bid af Victoria søen



Det helt vidunderlige ELCT hotel

ELCT boghandel og Tea room, hvor man kan få kage!

Tidligt onsdag morgen tog jeg fra Kayanga til Bukoba med den offentlige transport. Her i Tanzania er de lokale busser de gamle ”rugbrød” og her kan snilt være 20-23 passagerer samt en ged. Der var en rigtig landlig duft og sjove lyde i bussen i de to timer turen varede. I Bukoba mødtes jeg med Anne Marie Wemmelund,tidl. hotelmanager og missionær, og idag  aktiv pensionist og alle volontørers livlinie. Hun fik mig installeret på hotel Tranquiliti som ejes af ELCT (evangelisk luthersk kirke tanzania) og her nød jeg fred, ro og fantastisk dejlig mad i 3 dage. Jeg fik snakket med mange svenskere som var på besøg i området og ellers gået tur langs Victoria søen og oplevet bylivet – Bukoba downtown og nydt kage i ELCT’s ”Tearoom”.

torsdag den 18. oktober 2012

På virksomheds besøg hos en fair trade forhandler nær Kara Seco 


Forleden gik jeg sammen med Praxed Jonathan, op på bjerget for at besøge en af områdets virksomheder. Fra Julius Nyerere kom til magten i 1961 og frem til 1985 var Tanzania socialistisk, men man blev nødt til at kursskifte midt i 80’erne til kapitalisme. Men stadigvæk hylder man Nyereres politik og drømme og ser negativt til de virksomheder som skyder op rundt omkring. Også denne ”Fair-trade” virksomhed som rent faktisk er en succes-historie her i området. Virsomhedens idé er at man har samarbejdsaftaler med banan, ananas og papaya-avlere. De modtager undervisning i økologisk dyrkning og levere frugter til fabrikken. Her skylles, skæres og tørres frugerne og pakkes i kasser der flyves til Tyskland. Tyskland er hovedimportøren af de biologiske, tørrede frugter som bl.a. sælges  under navnet ”Bio-Ananas” og som altså er en ”snack” man nyder når lækkersulten melder sig. 



torsdag den 11. oktober 2012

Den tildækkede grundsten
Byggeskilt
Rev.dr. Brighton Juel Katabaro (projektleder af Karuco)












































En dag med visioner og håb for fremtiden
Torsdag den 11. oktober var ventet med spænding og det blev en historisk dag med gudstjeneste, sang, taler og grundstens indvielse af Karagwe University College Project (fork: Karuco)
For 6 år siden fik biskop Benson Bagonza ideen til at grundlægge et universitet i Kagera, som er et område præget af landbrug og skoler. En taskforce gruppe med rev. Dr. Brighton Juel Katabaro i spidsen har nu fået ført ideen ud i livet. En anden væsentlig forudsætning for at ideen er blevet til virkelighed skyldes et fantastisk møde og samarbejde med den amerikanske professor Jan Hansen og konsul for Tanzania Kjell Bergh, Minnesota. Fra USA er der kommet mange dollars til at skolen bliver til noget og de første undervisningslokaler kan komme op at stå. Der skal stadig hentes flere penge hjem, men nu er arbejdet begyndt og der er et meget realistisk håb for fremtiden.
På universitetet skal der undervises i flg. tre hovedområder: landbrug og dyrkningsmetoder, lærerseminarium, information og kommunikation.
I samarbejde med Kara Seco som ligger 1 km herfra skal noget af jorden bruges til afgrøder. Området hvor Karuco bliver opført er på 372 hektar.
”Our vision of KARUCO is to produce experts and scholars specializing in agricultur and animal husbandry. KARUCO graduates are not expected to be elites who just sin in offices, but academicians who really want to participate in farming; who dwell in the midst of the community of farmers and husbandry for the farmers in order to maximize productivity and the income of the farmers. That way, the University of Karagwe will contribute a great deal in making rural areas better places to live. And this will also reduce the rate of young people fleeing to the cities.” (uddrag af tale af rev.dr. Brighton Juel Katabaro)

Grundsten afsløring

Professor Jan Hansen (kvindenavn) fra Minesota og rev.dr. Brighton Juel Katabaro,

mandag den 1. oktober 2012







På besøg i Bweranayange Secondary School. Her bor 300 piger. Skolen ligger utroligt smukt og helt afsides. Vi skal med til gudstjeneste kl. 8.30. Her møder vi skolens unge studenterpræst rev. Respina Natson. Jeg prædiker over Moses i sivkurven. Overskriften bliver "At blive fundet"
Bagefter kører vi hen et utroligt smukt sted og ser ind over Kagera søen og mod bjergene i Rwanda. En absolut fantastisk dag.