Kvinder hjælper kvinder

Hvad gør man når man er en kvinde over 80, uden pension og hvis datter ikke kan hjælpe én fordi manden tæsker hende og ens barnebarn ikke gider en´?

Hvad gør man når man er uden arbejde og ens mand forlader én fordi han har fundet en ny kone og ovenikøbet synes at det er pinligt at hans tredie barn er handicappet?

Ja, når man ingen rettigheder har og når der ikke er hjælp at hente i det kommunale system, så bliver ens sidste råb om hjælp i de lykkeligste tilfælde hørt af kirkens folk.

Melissa og Anne

Idag havde jeg taget den smukke tur til Kayange og derfra videre til Lukajange for at besøge Anne Juel Katabaro. Anne har værets ansat af Danmission som ELCTs diakonikonsulent siden 2008.  Vi skulle egentlig bare sludre og hygge men så var der alligevel bud efter Anne og lederen af stiftets diakoniarbejde Edicta til at tage på husbesøg.

Først besøgte vi Melissa, som for et år siden blev opdaget på en af Annes og Edictas besøg i området. Hun stod alene med tre døtre, hvoraf den yngste på 7 år er multihandicappet som følge af et malariaudbrud som etårig. Uden penge, uden ægtemand,uden arbejde,  uden juridiske rettigheder så er det svært at trylle aftensmad på bordet. Derfor besluttede Anne og Edicta at udlåne et stykke jord hvor Melissa kan dyrke børnner, majs, cassava og bananer. Ovenikøbet har hun også en ged. Vi synes at trods de fattige omstændigheder, så klarer Melissa hverdagen godt.

Næste besøg gjaldt Theresia, som Anne og Edicta har hjulpet igennem nogle år. Theresia er nu over 80 og har det helbredsmæssigt som man nu har det når man har passeret de 80. Men penge og pension har hun ikke noget af, så derfor må hun tigge. Datteren magter ikke noget pga sin voldelige ægtemand og barnebarnet gider ikke sin mormor. Derfor Therisia en af de heldige som diakoniprojektet hjælper.

På vejen hjem fortæller Anne, at hun ser fremtiden i møde med håb. Forleden var hun rundt til områdets ngoere og frivillige både blandt kristne og muslimer med invitation til et netværksmøde, hvor diakoniudvalget vil prøve at samle kræfterne omkring socialhjælp og diakoniarbejde. De fælles bestræbelser kan måske i sidste ende føre til at regeringen vågner op til den opgave at hjælpe landets fattige. Jeg vil ønske Anne held og lykke med sin pionerånd og utrættelige gå-på-mod.

Janne, Theresia og Anne

Theresia går hjemad