Skoleåret er igang

Det er godt tidspunkt jeg er ankommet til Kara Seco på. Mandag den 10. september ankom de 600 elever efter en lang sommerferie. Fra at have været et meget roligt sted genlyder campus nu af en konstant summen og genlyd af mange stemmer. Kara Seco fungerer som en kostskole. Når man er færdig med ”form 6” er man klar til universitetet, hvis det er det man vil. Skolen ejes af den lutherske kirke og den nuværende skole er bygget i 1990. Men selvom kirken tilhører den lutherske kirke så udgør majoriteten af elever, unge der tilhører den romersk-katolske kirke, den næststørste gruppe er lutheranere og en lidt mindre gruppe udgør af godt 80 muslimer. Men til forskel for Danmark, hvor man er meget religionsforskrækket, så møder man hinanden med åbenhed. Mange her taler stadig om arven fra Nyerere som skabte et fredeligt Tanzania, hvor fællesskab er vigtigere end forskelle. De muslimske elever får tilbud om at gå i moskeen om fredagen, og når vi underviser i kristendom og Bibel lære, så er der samtidig tilbud til de muslimske elever om undervisning i Koranen.

Idag, søndag  var der velkomstgudstjeneste af alle elever. Gudstjenesten var uden altergang, da både elever fra den romersk-katolske kirke deltog og elever fra Islam. Alle var inviteret til at give et bidrag i form af musik ved gudstjeneste og her var det katolske kor helt i top. Fælles tema for gudstjenesten var at vi skal være fælles og undgå religiøse grupperinger. Studenterpræsten Jonathan Mapinduzi understregede også at han er præst for alle de studerende og at også de muslimske studerende er velkommen til at give et musikalsk bidrag ved gudstjenesten.

I går holdt vi også både gudstjeneste og farvelceremoni for ”form 4”. De har været til eksamen i denne uge – selv sent på aftenen er de blevet eksamineret. På fredag skal de gradueres og så forlader de godt 75 elever skolen midt i oktober. Farvelceremonien bød både på masser af sang, skuespil og lidt gøren grin med lærerne. Samtidig blev de elever værdsat som havde været gode til at skabe sociale rammer og invitere kammerater med ind i fællesskaber. Jeg havde fornøjelse af at hilse på den lokale præst fra Kayange, Uzima Tirumanywa som sammen med Mapinduzi og den fungerende rektor Domician Lufurano lagde rammerne for de næsten 8 timers festligheder. Jeg var meget træt da jeg kravlede ind under myggenettet om aftenen.