tirsdag den 25. september 2012



Studenterpræsten får eget kontor
Idag var der travlhed overfor mit hus nr. 28. De studerende havde fået til opgave at hjælpe til med at rydde ud i den lille sparekasses rum; der skulle flyttes madrasser og gøres rent for at studenterpræst Mapinduzi nu kan få sit eget kontor. Her kan de studerende og ansatte på skolen opsøge ham og få rådgivning og ”spiritual health”. Vi holder indvielse en af dagene og jeg giver ved min afrejse en elkogekeddel samt kaffe og krus til præstens rådgivningscenter.
På billedet kan man se rev. Mapinduzi foran sin Honda motorcykel. De blå døre er indgangen til skolens butik og de sidste døre i det lange hus er skolens frisør. Præstens kontor ligger centralt placeret i det område hvor både de studerende og de ansatte opholder sig i fritiden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar