På besøg i Kyerwa hos Else Højvang

Hvad laver en missionær og hvordan lever en missionær?  Med mange spørgsmål i rygsækken skulle jeg til Kyerwa og besøge Else Højvang, der nu i snart 25 år har fulgt sit kald til at arbejde og leve i Tanzania

Kyerwa ligger tæt på grænsen til Rwanda og i området har der været flygningelejre under borgerkrigen. Her har Else Højvang boet siden 2003 og hendes opgave er at være projektleder og tovholder for at få et udviklingsarbejde i gang  indenfor ernæring og landbrug. Med hendes gode humør og stædighed ser det ud til at hendes indsats bærer frugt. Hun har et nært samarbejde med præsterne, evangelisterne, kvindegrupperne – ja, stort set alle grupper og i hendes hjem er en konstant færdsel af mange mennesker.

Jeg fulgte med på sidelinien med mit fotoapperat og så, hvorledes et lejlighedskompleks med 5 lejligheder tager form. Byggeriet er organiseret af provstiets kvindegrupper og udført af mænd.

 Videre gik det til kirkebyggeriet neden for Elses hus. Fundamentet er bygget og den 14. oktober skal der være fundraising. Man prøver at få så mange som muligt både af sognets beboere samt prominente folk til at skyde penge i kirkeudvidelsen. Det er benhårdt arbejde at få folk til at hive pengene op af bukselommerne, men også her er Else i vigør og prøver at få folk engageret. Det bliver godt med en større kirke nu, hvor pladsen er blevet for trang i den nuværende.

Her er også en lille butik, hvor man kan købe frø og såsæd til marken og flere ting til at lette arbejdet i marken med. Butikken indgår i Mayaja projektet.

Jeg fik et par gode snakke med nogle af præsterne og hørte om deres arbejde og lønningsforhold. Lønnen kommer af det som gives af menigheden hver søndag. Det svinger meget, men især påske og jul er gode tider for præsterne, og resten af året er det sløjt med indtjeningen. Som jeg kan forstå det så tjener en præst langt under en lærerløn på Kara Seco. Derfor bor præsterne som regel også alene. Deres koner lever i landsbyer, hvor de dyrker jord og har husdyrhold. Sådan får en præstefamilie økonomien til at løbe rundt!

Præsterne har et tæt samarbejde med evangelisterne. Et pastorat kan bestå af optil 6 kirker og derfor er det også evangelisternes opgave at holde gudstjenester, så at kirkegangen ikke dør hen. Præsterne gør meget ud af at besøge folk i deres hjem og mægle i konflikter. Begravelser foregår også ude i hjemmene. Så derfor har man ude på landet ikke udgifter til kirkegårde.

Sidst på opholdet shoppede jeg hæmningsløst i butikken til fordel for Mayaja projektet  - her var kurve, tasker, julestjerner og meget mere flettet af kvinder der hver især har en fortælling om et hårdt og slidsomt liv. Indtjeningen fra kurvene er med til at financere en uddannelse eller hospitalsophold for et familiemedlem.